Forår- og sommertid er havetid. Det er den tid på året, hvor vi bruger haven mest og samtidig en god tid, hvis du syne,s at haven trænger til en tiltrængt makeover. Læs med her.
Ryd op og skab rum
En havemakeover handler ikke nødvendigvis om, at du skal ned og ligge på alle fire og luge ukrudt. Trives du godt med lidt vilde bede og langt græs, så lad dem være. Men en have skal bruges, og det kan den kun, hvis der er plads til det. Så start med at rydde op. Fjern ting, der ligger og flyder og ikke hører til i din have. Er der buske, træer, stauder med mere, som har vokset dig en smule over hovedet på dig, så klip dem ned. Lav plads til at du kan gå, der hvor der er brug for det. Har du en forvokset græsplæne kan du jo slå en sti ned igennem med græsslåmaskinen. Det vigtigste er ikke, at alt ser toptrimmet ud, men at der er rum og plads til, at du kan sidde på dine yndlingssteder med en bog, en kop kaffe eller et glas vin. Eller at dine børn kan få plads til at lege.
Gør haven hyggelig
Næste skridt i din havemakeover er at gøre haven personlig og hyggelig. Skab for eksempel ægte kolonihavestemning med en flagstang. Det lyder som et stort projekt, men det behøver det slet ikke at være. I dag kan man få smarte glasfiberflagstænger med vippebeslag. Det gør dem lette i vægt og nemme at sætte op. Samtidig er de moderne flagstænger yderst holdbare og kræver minimal vedligeholdelse. Du kan købe en flagstang af denne type hos for eksempel joflagstang.dk. Find nogle gamle træ-havemøbler, mal dem hvide og pynt med stolehynder og dug med havemotiver. For eksempel blomster eller bær-motiver. Har du træer i haven, kan du hænge lyskæder med solopladelige batterier og LED-lys. Er du lidt kreativ kan du samle gamle syltetøjsglas, putte fyrfadslys i, og hænge dem op i træet. Så kan kolonihavehyggen vare til langt ud på aftenen.
Din personlige have
Haven kan indrettes mindst lige så personligt som resten af dit hjem. Har du en terrasse, kan du jo rykke nogle loungemøbler derud. Sæt hynder og puder i møblerne, så de er rare at sidde i. Hæng lys op over bordet, under taget, på muren eller i træer og buske rundt omkring. Hæng billeder op. Sæt krukker med blomster på jorden, hæng dem på væggen. Skab i det hele taget en hyggekrog, der minder om noget, du har indenfor. Brug hyggekrogen på alle de gode sommerdage. Spis morgenmad derude, frokost, aftensmad. Når det bliver koldere, kan du jo sørge for, at der er dejligt varme fleecetæpper til alle. Er du typen, der kan lide at lave mad, så kan du jo indrette et udekøkken på terrassen. Eller hvad med at overnatte udenfor? Enten under myggenet på terrassen, under myggenet på en trampolin, hvis I har sådan en, eller måske endda i dit helt eget shelter.