Magasinet

Der er mange fordele ved at have en kompressor 

Uanset om man skal bruge den til arbejdet, i garagen eller på hobbyværkstedet, så bør man eje en kompressor. Den kan bruges til mange forskellige ting, og derfor er der tale om et multiværktøj, som helt sikkert ikke vil samle støv ovre i hjørnet. Mange tænker måske, at den kun kan bruges, hvis man skal have pumpet et dæk, men sandheden er at der findes mange forskellige typer værktøj, som kan kobles til den. Derfor er det en god investering, som man ikke vil fortryde. Når man skal vælge en kompressor, skal man blandt andet tænke over, hvad den skal bruges til, hvordan den skal bruges, størrelsen på tanken, om det skal være med stempel eller skrue, og om den skal fungere på olie eller være oliefri.

 

Hvad er en kompressor?

En kompressor er et enestående stykke værktøj, som kan anvendes til et utal af formål. Det er en maskine, som kan komprimere luft, hvilket giver et øget lufttryk. Man vil sjældent bruge den alene, men derimod bruge den til at drive andre typer værktøj, som fx slibemaskiner, sømpistoler, blæserudstyr, malersprøjter og meget mere. Det vil sige alt det vigtigste værktøj, som anvendes både professionelt og i hobbyværkstedet. Det kan dog sagtens forekomme, at man kan bruge en kompressor alene. det sker fx hvis man skal pumpe et dæk op eller puste urenheder væk fra en overflade. Trykluft er altså et vigtigt element i vores hverdag, som man finder så forskelligartede steder som hos tandlægen og hos vejarbejderne med deres trykluftshammer. Det handler bare om at finde den rette til det formål, man ønsker.

 

God at have på hobbyværkstedet eller i garagen

Hjemme på hobbyværkstedet og i garagen vil man for det meste kunne finde en stempelkompressor med elmotor. På de fleste modeller er det muligt at regulere trykket i udløbsslangen. De fungerer ved, at et stempel trækkes ned, og der suges luft ind i cylinderen gennem en ventil. Når stemplet så kører op igen, lukker ventilen sammen, og luften trykkes sammen. Luften er nu komprimeret, og den presses ud gennem en anden ventil og ud gennem et rør ned i en tank. Her ophober luften sig, og den er klar til brug. En stor fordel ved en kompressor er, at det værktøj, man bruger sammen med den ofte er billigere, fordi prisen ikke inkluderer motorer eller anden elektronik. Man kan tilslutte disse værktøjer ved hjælp af en lynkobling.

 

 

 

Du kan måske også lide...