Magasinet

Giv din stue nyt liv med en smuk standerlampe

En standerlampe er som regel én af de første ting man lægger mærke til, når man går ind i en stue for første gang. Mange af dem er meget karakteristiske og da de gerne også rækker op omkring de 150cm i højden, er de også svære at undgå. En standerlampe er et oplagt valg, hvis du ønsker at kombinere æstetik og funktionalitet i din boligindretning. Blandingen af det rigtige lys, gode materialer og lækkert design, som den rette gulvlampe er med til at sikre, kan være en stor faktor, hvis din stue lige mangler det sidste ”finishing touch”. Hvis du har en (for) stor afstand mellem to møbler, er standerlampen ligeledes et oplagt valg til at fylde dette tomrum, samtidig med at pynte på indretningen i hjemmet. Læs med her, for at få konkrete tip til, hvordan du vælger den rigtige standerlampe til dit hjem.

Buet Standerlampe

Der er mange forskellige anvendelsesmuligheder, når det kommer til standerlamper. Nogle standerlamper er yderst æstetiske, hvor det tydeligt ses, at der er kælet for hver en detalje rent udseendemæssigt, mens der i andre standerlampers design er fokuseret mere på funktionaliteten og hvilket lys selve lampen giver. Andre standerlamper består af en blanding af begge, hvor de er skabt i et smukt og unikt design, samtidig med at de giver et funktionelt lys, der kan bruges til eksempelvis læsning. En standerlampe der bliver mere og mere populær, er den buede standerlampe, som rækker ind over sofaen. Med en buet standerlampe, får du et bredt lys oppefra, som vi kender det fra loftlamper og pendler, men man får alligevel den der hyggelige følelse, af at have en standerlampe stående i stuen. Den buede standerlampe er ikke ligefrem en lille lampe og derfor kræver den også en del plads. Så hvis du bor på kollegie er det måske ikke lige den første lampe du skal have fingrene i.

Tre tips når du skal vælge standerlampe

Før du kan vælge din kommende standerlampe, er der et par ting du bør gøre op med dig selv, så du bedre ved hvad du skal kigge efter. Her kommer tre konkrete tips, der hjælper dig med at vælge den rigtige standerlampe til dit hjem.

  • Hvad passer til din stil?

Det er en god idé at vælge en standerlampe der passer ind i resten af hjemmets stil – eller som minimum i stuen. Dette kan både være i form af farver eller materialer. Hvis du har møbler, puder eller gardiner i mange farver, kan du vælge en standerlampe i en sjov farve, som passer ind med de andre. Hvis de fleste af dine møbler derimod er sorte eller hvide, vil en lampe i et mere minimalistisk design formegentlig være et bedre match i lige netop din stue.

  • (Dobbelt)Tjek lampens mål

Det er vigtigt at du har styr på lampens mål, inden du får købt den. Tjek derfor højden, diameter på skærm, samt diameter på foden, så du er sikker på, at du har plads til at have lampen stående, dér hvor den er tiltænkt.

  • Skal standerlampens højde kunne justeres?

Nogle standerlamper kan justeres i højden, hvorimod andre kun har én fast højde, der ikke kan pilles ved. Hvis det er vigtigt for dig, at din standerlampe skal kunne køres op og ned, skal du huske at kigge godt efter om den lampe du har set dig lun på, nu også besidder denne egenskab.

Du kan måske også lide...