Magasinet

Solceller og den grønne omstilling

Drømmer I om at blive mere grønne derhjemme? Måske vil I gerne have jeres bolig klimasikret og på sigt spare på bankkontoen og klimakontoen. Læs med her og find ud af, hvordan I med solceller kan blive en del af den grønne omstilling.

Solceller er en næsten forureningsfri energikilde

Solcelleanlæg omdanner solens stråler til elektricitet. Man kan sige, at solceller er en forureningsfri kilde. I hvert fald hvis man ser bort fra det, det koster på klimakontoren at lave selve anlægget. Solceller kommer typisk monteret i moduler med 36 til 72 solceller. I dag findes solcellemodulerne i mange størrelser, design og kvaliteter. Derfor bør du se dig godt for, når du skal ud at købe solcellemoduler. I dag anbefales det ikke, at man får lagt solcellemoduler ovenpå det eksisterende tag og facade. Det er langt bedre at installere solceller i forbindelse med nybyg, eller når du skal have nyt tag. I forhold til det udseendemæssige kan der stadig være nogle ulemper ved solcelleanlæg. Til gengæld opvejer fordelene ved dem den manglende æstetik: Solceller larmer ikke, de forurener ikke og så har de en garanti på 25 år. Klimamæssigt sparer blot 10 m2 solceller miljøet for 1/2 ton CO2 om året. Med solceller er du godt på vej mod den grønne omstilling, som siger, at vi skal have 100% vedvarende energi i 2050. Følg med i den grønne omstilling og køb solcelleanlæg nu.

Find den bedste pris på solceller

Solcelleanlæg bliver heldigvis kun billigere og billigere. Det er klart, at kvalitet og økonomi hænger sammen, men du bør alligevel foretage et pristjek på solcellerne, inden du bestiller dem. Sammenlign forskellige priser på solcellemoduler på nettet, før du bestiller dit anlæg. Undersøg også, hvad det koster at få dem monteret. Ofte er det nemlig udgiften til håndværkerlønninger, der kan svinge en del. Bryder du dig ikke om, at store firkantede solcelleanlæg skal stå i din have eller monteres uden på dit hus? Så bør du på forhånd undersøge muligheden for at få solcellerne integreret i husets arkitektur. Det er naturligvis nemmest, hvis du står og skal have bygget nyt, men prøv alligevel. Du kan for eksempel få solceller integreret som bygningselementer i facader og tag. Du kan også få sat solceller i vinduer eller som solafskærmning. Bruger du solceller som en del af facade- eller tagbelægning, vil du helt sikkert kunne spare på udgifterne til bygningsdele på dit nye hus.

 

Du kan måske også lide...